Copilot: Spændende nyheder og kommende tiltag til Dynamics 365 Business Central.

Af Mathias Pedersen – Head of Branding

Fra oktober 2024 til marts 2025 udruller Microsoft atter en række kraftfulde funktioner under den velkendte betegnelse ”Wave 2”, som vil gøre din arbejdsdag endnu lettere.

Microsoft Copilot i Business Central giver øget kreativitet, forbedret produktivitet og fjerner trivielle opgaver uden behov for kompliceret opsætning.

Allerede fra oktober kan man i Danmark se frem til Copilot- og AI-funktioner, der nu er aktiveret som standard, og version 25.0 kræver ingen yderligere opsætning. Opgraderede miljøer i udgivelsesbølge 2, 2024, får automatisk adgang til Copilot.

Administratorer kan vælge at fravælge databevægelse mellem geografiske områder, hvilket deaktiverer Copilot for alle brugere, men fra oktober 2024 er det altså nu et aktivt til- eller fravalg, man som administrator skal tage stilling til.

Foreslå nummerserie med Copilot

Med Microsoft Copilot kan du nemt og hurtigt komme i gang med nye implementeringer og vedligeholde din Business Central-opsætning, uden at spilde tid eller penge. Copilot gør det legende let at opsætte og vedligeholde nummerserier – hvad enten det handler om at opdatere års- eller månedsbaserede nummereringer for kladder og bogførte dokumenter.

 

Funktionsdetaljer
Du kan hurtigt oprette eller opdatere nummerserier direkte i Business Central ved hjælp af Copilot. Når du klikker på ”Generér”, åbner Copilot en dialogboks, hvor du kan skrive en simpel prompt til at oprette nye eller ændre eksisterende nummerserier.

Oprettelse af nummerserieopsætning
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal skrive din prompt, hjælper Copilot dig godt på vej med inspiration fra indbyggede promptguider. Når du klikker på ”Generér”, foreslår Copilot en eller flere nummerserier, som du kan tilpasse efter behov. Du kan nemt fjerne forslag, du ikke bryder dig om, og redigere dem, du synes passer bedst. Når du er tilfreds, vælger du ”Behold”, og Copilot opdaterer automatisk de relevante opsætningssider.

 

Opdateringer af nummerserier
Vil du opdatere en eksisterende nummerserie? Copilot gør det også nemt. Brug dialogboksen til at skrive en prompt, der beskriver, hvad du ønsker ændret. Igen foreslår Copilot opdaterede nummerserier, som du kan tilpasse og gemme med et enkelt klik.

Opret salgslinjer hurtigere med Copilot

Din virksomheds forretningsmodel vil unægteligt opnå et løft med brugen af Copilot. Forestil dig at kunne oprette salgsdokumenter på ingen tid, hvor du samtidig slipper for at foretage gentagne, kedelige arbejdsopgaver?

Med Copilot i Business Central får du en AI-assistent, der ikke bare forstår dine behov, men også leverer effektivitet og hurtigere salgslinjer – det gælder alt lige fra fri tekst, filer eller smarte prompter. Du vil med andre ord få mere tid til dét, der virkelig tæller: at få salgsdokumenter ud til dine kunder hurtigere og dermed øge omsætningen.

 

Sådan fungerer det

Som Microsoft introducerede det i deres 2024-udgave af ”Wave 1”, giver Copilot dig forslag til salgslinjer baseret på de oplysninger, som du har givet AI-assistenten gennem tiden – enten via struktureret data eller blot ved at skrive korte tekster. Dette kan betyde et ”farvel” til tidskrævende manuel dataindtastning og ”hej” til mere effektive arbejdsgange.

Copilot kan håndtere næsten alt, hvad du giver den af data – fra fri tekst til filer eller brugbare inputforslag. Denne alsidighed gør det let for dig at interagere med Business Central på dine egne præmisser, hvilket kun styrker din effektivitet.

For Copilot er ikke bare en chatrobot – den bruger avanceret AI-teknologi til på intelligent vis at foreslå salgslinjer, der baserer sig på dine tidligere interaktioner med en pågældende kunde. Den lærer af dine tidligere handlinger og hjælper med at reducere fejl i takt med, at den bliver klogere og klogere på din historiske data.

Hvis du eksempelvis har en kunde, der ofte køber ind på de samme produkter, så vil Copilot hjælpe med at huske dig på det!

 

Nye funktioner i 2024

I den nyeste tilgængelige opdatering – version 24,2 – er Copilot allerede blevet væsentligt klogere. Nu kan den kombinere sine søgefunktioner, hvilket et perfekt for virksomheder, der arbejder med rammesalgsordrer. Den understøtter nu også forskellige måleenheder og kan automatiske bruge lige præcis den måleenhed, som du angiver – ellers falder den tilbage til en standardenhed, hvis din ønskede måleenhed endnu ikke er tilgængelig.

Hvis du arbejder med vedhæftede filer som CSV’er, gør Copilot også arbejdet lettere for dig. Den analyserer filens struktur, identificerer kolonner og rækker, hvorefter den foreslår, hvordan de skal mappes for at udfylde dine salgslinjer korrekt, hurtigt og effektivt.

Vil du vide mere?

TOBIAS LANGKJÆR SIMONSEN

TOBIAS LANGKJÆR SIMONSEN

TLS@C2IT.DK +45 31 58 41 07

Lokation: Aarhus

Vi er klar til at hjælpe med dig, både hvis du har en vision eller blot ønsker at udforske mulighederne. Tøv ikke med at kontakte os!