Retning mod fremtiden: Highlights fra Directions EMEA 2024

Af Mathias Pedersen – Head of Branding

Fra den 6.-8. november 2024 blev Wien centrum for Microsoft Dynamics 365-fællesskabet, da Directions EMEA-konferencen løb af stablen. Med over 3.200 deltagere fra 650 virksomheder på tværs af 60 lande var arrangementet et krydsfelt af innovation, samarbejde og fremtidsorienterede strategier.

AI indtager (igen) rampelyset

Hvis der var én ting, som endnu et år var på alles læber, så var det AI. Microsoft har virkelig lagt alle kortene på bordet med hensyn til kunstig intelligens og flettet det ind i både Dynamics 365 og Power Platformen. Og det kunne mærkes! På konferencen blev det krystalklart, at AI ikke bare er en gimmick, men fremadrettet selve hjertet i Microsofts vision for fremtidens forretningsværktøjer. Fra smarte Copilot-agenter i Business Central til de endnu skarpere AI-funktioner i Copilot – alt handler om at gøre det komplekse simpelt og frigive tid gennem automatisering og indsigtsfulde data.

Copilot agenter: Fremtidens ERP

Et af de mest spændende emner var “de nye agenter” og Copilots rolle i Dynamics 365 Business Central. Disse agenter, udviklet via Microsoft Copilot Studio, kan automatisere komplekse og gentagne processer og dermed frigøre tid til mere værdifulde opgaver.

Den første agent, Sales Order Agent, går i offentlig prøve i slutningen af 2024 i USA og rulles bredere ud i 2025. Den hjælper med at håndtere opgaver som ordrehåndtering, hvilket gør det lettere for medarbejdere at fokusere på strategiske opgaver.

Copilot går globalt

Microsofts AI-assistent, Copilot, har fået en solid opgradering i Business Central – og det er kun begyndelsen. På konferencen blev det afsløret, at Copilot fra januar 2025 bliver tilgængelig globalt i en offentlig prøveversion, først på engelsk, og flere sprog følger senere på året.

Men hvad betyder det i praksis? Med de nye funktioner, som forudsigelig vedligeholdelse og automatisering, kan virksomheder minimere nedetid, forbedre kundeservice og få langt mere effektive arbejdsprocesser. Kort sagt: Copilot er her for at gøre hverdagen nemmere og mere gnidningsfri.

Power Platform og Dynamics 365: Et stærkere makkerpar

Et af de helt store temaer på konferencen var det tættere samarbejde mellem Dynamics 365 og Power Platformen. Med nye værktøjer og skabeloner kan virksomheder nu bygge skræddersyede applikationer og dashboards, der giver dybere indsigt på tværs af organisationen – uden det store besvær.

Og så er der Business Central og Power BI. Her er integrationen blevet løftet til et nyt niveau med hele 79 indbyggede rapporter, der dækker alt fra økonomi og salg til lagerstyring. Det betyder, at virksomheder nemt kan få adgang til værdifulde data og træffe bedre beslutninger – uden at skulle bruge oceaner af tid på at tilpasse rapporter fra bunden.

Nyt i Business Central: Subscription Billing-modul

Og hvad vil det så sige?

Fremover bliver det muligt at administrere dine abonnementer og komplekse salgsordrer med det nye Subscription Billing-modul i Microsoft Business Central. Modulet gør det nemt at håndtere kontrakter, automatisere fakturering og forenkle indtægtsopgørelse.

Fra tilbagevendende fakturaer til avanceret indtægts- og udgiftsregistrering – Subscription Billing hjælper dig med at holde styr på alle aspekter af dine abonnementer, så du kan fokusere på vækst og kundetilfredshed.

Virksomheder finder måder at skabe tilbagevendende indtægtsstrømme ved at sælge varer og tjenester på abonnementsbasis. Denne udgivelse giver dig mulighed for at administrere abonnementskontrakter i Business Central. Det nye abonnementsmodul giver dig mulighed for at bruge mere tid på at sælge og mindre tid på at organisere og fakturere kontrakter.

 

Sustainability-modul i Business Central

Nu kan du nemt sætte bæredygtighedsmål og tracke fremskridt med scorecards i Business Central. Tilføj ejere, mål og udledningsdata for at få overblik og styrke din virksomheds bæredygtighedsprofil.

Effektiv CO2-sporing via købsfakturaer
Registrér drivhusgasemissioner direkte fra købsfakturaer og kreditnotaer – ingen dobbeltregistrering! Det gør det lettere at spore og reducere din virksomheds CO2-aftryk.

Kobling mellem bæredygtighed og økonomi
Integrér CO2-data i økonomirapporter, få indblik i emissionstunge aktiviteter, og træf smartere, bæredygtige beslutninger.

Fleksibel kontostruktur
Opret underkategorier til bæredygtighedskonti for bedre overblik og præcise analyser – inkl. nul-emissioner for vedvarende energi.

Highlights fra konferencen inkluderer:

AI i fokus: Microsoft har integreret AI i Dynamics 365 og Power Platform, hvilket gør det til en central del af fremtidens forretningsværktøjer.

Copilot agenter: Nye autonome agenter i Dynamics 365, som f.eks. Sales Order Agent, automatiserer opgaver og frigør tid til strategiske opgaver. Global udrulning af Copilot starter januar 2025.

Stærkere samarbejde mellem Power Platform og Dynamics 365: Nye værktøjer og skabeloner muliggør nemt skræddersyede applikationer og dashboards, samt dybere indsigt.

Business Central + Power BI: 79 indbyggede rapporter, der dækker økonomi, salg og lagerstyring, giver nem adgang til værdifulde data og bedre beslutningstagning.

Subscription Billing i Business Central: Et nyt modul, der forenkler håndtering af abonnementer, salgsordrer, kontrakter, fakturering og indtægtsopgørelse.

Bæredygtighed i Business Central:

    • Brug af scorecards til at sætte og tracke bæredygtighedsmål.
    • Registrering af CO2-emissioner direkte fra købsfakturaer.
    • Integration af bæredygtighed i økonomirapporter for smartere beslutningstagning.
    • Fleksible kontostrukturer, inkl. nul-emissioner for vedvarende energi.

Microsofts engagement i at skabe intelligente, effektive og sikre løsninger baner vejen for en ny æra inden for ERP og forretningsstyring. Det bliver spændende at følge med i, hvordan disse innovationer vil transformere virksomheder fremover.

Vil du vide mere?

JOHANNES TANGE JØRGENSEN

JOHANNES TANGE JØRGENSEN

JTJ@C2IT.DK +45 20 89 23 11

Lokation: Kolding

Vi er klar til at hjælpe med dig, både hvis du har en vision eller blot ønsker at udforske mulighederne. Tøv ikke med at kontakte os!