Tobias er Copilot-ekspert i C2IT.

Af Mathias Pedersen – Head of Branding

I C2IT-regi er vi så heldige at have Tobias på holdkortet. For han er nemlig husets ledende ekspert inden for Microsoft Copilot-teknologien.

Senest anvendte Tobias sin dybdegående viden om kunstig intelligens og passion for innovative teknologier on site hos en kunde, hvor han afholdt Copilot-kursus for en stor del af de ansatte.

Han lægger en dyd i at dygtiggøre sig inden for området, ligesom han på sigt skal hjælpe virksomheder med at udnytte AI’s potentiale til at øge produktivitet og effektivitet. Tobias’ rolle er central i C2IT’s satsning på at integrere AI-teknologier i kundernes forretningsprocesser.

Så læn dig bare tilbage og bliv klogere på, hvordan han ser fremtidens forretningsbillede med Copilot som væsentlig frontløber.

Fra nysgerrig studerende til Copilot-ekspert

Allerede under studierne startede rejsen og interessen for AI-teknologier, hvor han blev grebet af maskinlæring, neurale netværk og datavidenskab. Gennem projekter og specialiserede kurser fik han en dybere forståelse for AI’s mange muligheder, hvilket ledte ham til at dykke ned i Microsofts Copilot-programmer:

Jeg blev introduceret til Copilot-teknologien gennem Microsofts udviklingsprogrammer og samarbejde med eksperter inden for feltet,” fortæller Tobias.

 

Denne praktiske erfaring kombineret med en stærk nysgerrighed har været drivkraften i hans karrierevej mod at blive en decideret Copilot-kanon.

Motivationen til at specialisere sig i AI og Copilot startede af flere årsager. Hans fascination af teknologiens potentiale til at ændre verden har været en stor drivkraft:

“AI repræsenterer nogle af de mest avancerede områder inden for teknologi i dag, og Copilot er en af de mest spændende anvendelser,” siger han.

 

Tobias er også drevet af AI’s evne til at løse komplekse problemer og forbedre menneskelig produktivitet, hvilket frigør tid til mere kreative og værdifulde aktiviteter. For ham er arbejdet med AI ikke kun en professionel interesse, men også en personlig passion, der konstant udfordrer og udvikler ham.

Fremtidens AI-assistent med ubegrænset potentiale

Microsoft Copilot er en AI-drevet assistent, der integrerer avancerede sprogmodeller med data fra Microsoft Graph og Microsoft 365-apps for at øge produktiviteten og kreativiteten.

Der findes faktisk en del forskellige Microsoft Copilots: Github Copilot, Copilot i Microsoft Power Platform, Copilot for salg, Copilot i Dynamics 365 Finance, Copilot i Dynamics 365 Supply Chain Management og Copilot for sikkerhed.

Men han fremhæver to af områderne som sine favoritter, når det kommer til Microsofts AI-assistent. Nemlig dem, der arbejder med Microsoft 365-pakken samt ERP-systemet Business Central ““ han forklarer:

Copilot for Microsoft 365 er designet til at hjælpe med daglige arbejdsopgaver ved at generere mødeopsummeringer, oprette to-do-lister og meget mere. Det arbejder sammen med alle de populære Microsoft 365-apps og gør det muligt for brugerne at fokusere på vigtigere opgaver. Business Central-delen hjælper SMV’er med at øge kreativiteten og spare tid. Den kan blandt andet hjælpe med at oprette produktbeskrivelser, automatisere bankafstemninger samt meget mere,” fortæller han med entusiasme i stemmen.

Copilot forstår og tilpasser sig fremtiden

Dét, der gør Microsoft Copilot unikt, er den dybe integration med Microsofts økosystem og brugen af avancerede AI-modeller som GPT-4. Copilot kan forstå og generere naturligt sprog på en måde, der er tæt på menneskelig kommunikation. Han fremhæver også Microsofts prioritering af sikkerhed og privatliv, hvilket gør Copilot til en pålidelig løsning for virksomheder.

Siden Tobias begyndte at arbejde med Microsoft Copilot, har teknologien gennemgået betydelige forbedringer. Kigger man ind i fremtidens krystalkugle, så kan teknologien komme til at stå endnu stærkere i samspil med andre teknologiske “œlegekammerater”:

Jeg tror, at personalisering vil spille en enorm rolle, da AI bliver bedre til at tilpasse sig individuelle brugeres behov og præferencer, og derved skaber en mere skræddersyet oplevelse. Samtidig vil AI blive mere integreret med andre teknologier som Internet of Things (IoT), augmented reality (AR) og virtual reality (VR), hvilket åbner op for nye anvendelsesmuligheder,” uddyber han.

 

Brugeroplevelsen med Copilot er altså blevet mere intuitiv, hvilket gør det nemmere for brugerne at få den hjælp, de har brug for.

Tobias understreger vigtigheden af at kunne prompte effektivt og forstå Copilots begrænsninger for at få mest muligt ud af teknologien:

Det handler om at være nysgerrig og villig til at lære kontinuerligt, da der hele tiden kommer nye opdateringer og funktioner“.

Robotterne er kommet for at blive

Tobias ser en spændende fremtid for Microsoft Copilot og AI-teknologier generelt. Han forventer, at AI-assistenter vil blive endnu bedre til at hjælpe brugerne med at udføre opgaver hurtigere og mere effektivt, samtidig med at personalisering og integration med andre teknologier vil åbne nye muligheder:

Fremtiden for Microsoft Copilot og AI-teknologier generelt ser meget spændende ud. Vi kan forvente betydelige fremskridt inden for flere områder. For det første vil AI-assistenter som Microsoft Copilot blive endnu bedre til at hjælpe brugere med at udføre opgaver endnu hurtigere og mere effektivt. Derudover vil AI-teknologier fortsætte med at forbedre evnen til at forstå og generere ganske naturligt sprog, hvilket gør interaktionen med AI endnu mere intuitiv og menneskelig.”

 

For Tobias er det mest tilfredsstillende ved at arbejde med AI og Microsoft Copilot muligheden for at følge udviklingen af en banebrydende teknologi:

Vi har kun set starten, og potentialet er enormt,” afslutter han.

Vil du vide mere?

TOBIAS LANGKJÆR SIMONSEN

TOBIAS LANGKJÆR SIMONSEN

TLS@C2IT.DK +45 31 58 41 07

Lokation: Aarhus

Vi er klar til at hjælpe med dig, både hvis du har en vision eller blot ønsker at udforske mulighederne. Tøv ikke med at kontakte os!