Sjælland: Verdens bedste Business Central/NAV-konsulent!

Har du erfaring vi ikke kan undvære, og vil du på holdet hos en af de skarpeste leverandører af 360 graders IT-løsninger? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Hos C2IT gør vi komplekse IT-løsninger simple, så vores kunder kan fokusere på deres forretning i stedet for at bokse med IT.

 

Hjælp os med at sætte nye standarder for IT

Vi søger en erfaren og serviceminded Business Central/NAV-konsulent, der kan styrke vores hold af dygtige medarbejdere. En ny nøglespiller, der skal hjælpe os med at bygge og vedligeholde IT-løsninger for en perlerække af spændende kunder. Vi leder efter en ambitiøs person, der arbejder selvstændigt, og som ønsker at bidrage aktivt til vores fælles fremtid.

Kernen i vores arbejde er at levere IT-projekter til tiden, i aftalt kvalitet, til aftalt pris. Vi er kendte for vores smidighed og samarbejdsvilje og ikke mindst for vores solide kompetencer.

Du er engageret, positiv og uformel

Du elsker forskelligartede opgaver, hvor forretningsprocesser og udvikling går op i en højere enhed, og du forstår dig på enten handels-, projekt-, service- eller produktionsvirksomheder. Du har erfaring med Dynamics Business Central/NAV eller måske et andet ERP-system.

Du brænder for at optimere processer og elsker at udfordre standard Dynamics Business Central/NAV. Du forstår at bruge din indsigt og viden til at agere sparringspartner for vores kunder. Du er struktureret, tager ansvar og sætter pris på en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Det er et krav, du er flydende på dansk i både skrift og tale, og det en fordel, hvis du begår dig godt på engelsk.

Du skal være indstillet på at arbejde on-site hos kunder en stor del af tiden – med base på vores kontor i Ballerup.

“Vi gør IT simpelt”

Vores altoverskyggende mål er at gøre IT simpelt og skabe et solidt fundament for vores kunder, så de kan optimere og drive deres forretning i stedet for at bokse med IT. Vi er sat i verden for at sørge for, at vores kunder har begge hænder frie til at gøre det, de er bedst til.

Vores kunder spænder fra mindre og mellemstore virksomheder til store virksomheder Vi er en virksomhed i vækst med kontorer i Kolding, Aalborg, Aarhus og Ballerup. Vi har korte beslutningsveje og stor frihed i det daglige arbejde. Omgangstonen er uformel og positiv.

 

Lyder det som noget for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål? Så kontakt afdelingschef Michael Toft på 25 55 59 60 eller mail på mt@c2it.dk.

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Afdelinger

Ballerup Kolding Aalborg Aarhus

Hvordan er livet i C2IT?

Hør Ole og Michael fortælle om et job som seniorkonsulent hos C2IT. Store spændende projekter, spændende kunder, masser af dygtige kollegaer  og sociale aktiviteter…