ERP-udviklere med talent – JYLLAND

Kunne du tænke dig at komme med på holdet hos en af de skarpeste leverandører af 360-graders IT-løsninger?

Lokation: Kolding, Herning eller Aarhus

I denne rolle er du med til at bygge og vedligeholde IT-løsninger for en perlerække af spændende kunder, ligesom du kommer til at bidrage aktivt til vores fælles fremtid.

Vi hører gerne fra dig, som er klar til at sætte din erfaring i spil eller som er klar til et branche- eller karriereskift.

 

C2IT – vi gør IT simpelt

Hos C2IT gør vi komplekse IT-løsninger simple. Vores målsætning er at være kundens digitale supermarked, og levere it på nyeste teknologi til tiden, i aftalt kvalitet, til aftalt pris – leveret af markedets stærkeste kompetencer.

Vi er en sund mellemstor virksomhed i kraftig vækst, og vi er kendte for vores smidighed og samarbejdsvilje og ikke mindst for vores solide kompetencer.

Vi er ca. 100 medarbejdere i C2IT Group fordelt på kontorer i Kolding, Aarhus, Herning, Ballerup og København.

 

Hjælp os med at sætte nye standarder for vores IT-løsninger

Du bliver en del af vores Microsoft Dynamics team, hvor 50 kolleger har fuldt fokus på Business Central og Power platformen hos p.t. mere end 450 eksisterende kunder.

Her sætter du din nysgerrige og tekniske IT-indsigt i spil, når du bliver konsulentens og kundens sparringspartner. Du er med til at sikre, at kunden får digitaliseret deres manuelle processer og dermed får endnu større udbytte af deres ERP-løsning.

Opgaverne i forbindelse med udvikling er mangeartede – lige fra udvikling af mindre tilpasninger til hele moduler og integrationer mellem systemer. Du vil som udvikler også arbejde hos kunder – eksempelvis som teknisk deltager på workshops og analyser, dokumentation og test af udviklede løsninger samt idriftsætning.

Faglig sparring og fornemme vilkår

Vi har korte beslutningsveje og stor frihed i det daglige arbejde. Omgangstonen er uformel og positiv, samarbejdsviljen er stor og der er faglig stolthed.

Vi sætter en ære i det gode samarbejde på tværs af lokationer og kompetencer, ligesom vi har flere årlige fællesarrangementer, som er med til at styrke vores sammenhold.

Vi tilbyder endvidere:

  • De rette rammer for trivsel og udvikling via spændende opgaver med nyeste teknologi.
  • Kompetenceudvikling med stor faglig sparring fra dygtige engagerede kolleger og mulighed for efteruddannelse.
  • Gode ansættelsesforhold med kantine, sundhedsforsikring og et stærkt fællesskab.
  • Fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv.
  • Kontorplads i Kolding, Aarhus eller Herning.

 

Er det dig, vi leder efter?

  • Du har erfaring med udvikling/programmering
  • Du har lyst til at lære nyt.
  • Du har måske udviklet i Microsoft Dynamics Business Central/NAV eller et andet ERP-system
  • Du har en relevant faglig uddannelse
  • Du har sikkert kendskab til enten handels-, projekt-, service-, distributions-, eller produktionsvirksomheder
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

 

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål? Så kontakt vores Talent Development Manager Michael Thomhav på 25 55 59 50 eller mail på mth@c2it.dk.

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Afdelinger

Ballerup København Kolding Herning Aarhus

Job i C2IT – hvorfor?

Se videoen og hør hvorfor vores medarbejdere synes, at det er fedt at være en del af C2IT.

Du kan se flere videoer, hvis du scroller ned på vores job-side >>