Stilling
ERP udvikler
Brænder du for at udvikle ERP? Er du passioneret omkring Business Central og elsker en varieret hverdag fyldt med faglighed, spændende kunder og dygtige kollegaer?


Brænder du for at udvikle ERP?
Er du passioneret omkring Business Central og elsker en varieret hverdag fyldt med teknisk faglighed, spændende kunder og dygtige kollegaer?
Vi vil så gerne have flere kollegaer! Hvis du trives i en kultur båret af ansvarlighed, professionalisme, frihed og et stærkt kollegialt sammenhold, så er C2IT noget for dig!
C2IT er et passioneret og handlingsorienteret Microsoft-hus med fokus på Business Central og Power Platformen, hvor der er højt til loftet og let til latter. Vi arbejder fokuseret på, at vores kunder kan koncentrere sig om at drive deres virksomhed i stedet for at bokse med IT – det klarer vi for dem!
Vi tilbyder dig dit yndlingsjob!
Vi synes nemlig, at livet er for kort til kedelige arbejdspladser!
Du bliver en del af en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og der er stor frihed i det daglige arbejde. Omgangstonen er uformel og positiv, samarbejdsviljen er stor, og der er en høj faglig stolthed.
Du bliver en del af vores Business Central og Power Platforms-team på +90 konsulenter/udviklere med vidt forskellige erfaringsgrundlag og specialer.
Du kommer til at arbejde i et dynamisk og engageret miljø, hvor du er med til at bygge og vedligeholde IT-løsninger for en perlerække af spændende kunder, og med din servicemindede kundetilgang og høje IT-indsigt bliver du vores kunders vigtigste sparringspartner.
Vi sætter en ære i det gode samarbejde på tværs af lokationer og kompetencer – vi er én virksomhed, selvom vi sidder forskellige steder i landet og har forskellige kompetenceområder. Hele vores kultur krydrer vi med en altid veludrustet teknologisk værktøjskasse samt muligheden for at udvikle dig og din mulighed for at være med til at udvikle andre.
Og så er vi fordelt på lokationer i både Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Roskilde og Ballerup – og vi har brug for dig, uanset hvor du er i Danmark.

Er du endnu en af vores nye yndlingsmedarbejdere?
Chancerne er gode, hvis du har nogle af nedenstående evner:
- Flere års erfaring inden for udvikling i Dynamics 365 Business Central C/AL og AL
- Du er teknisk og analytisk stærk, og kreativitet, kvalitet og ansvar er nøgleord i din hverdag
- Du arbejder selvstændigt og er god til at “møde” vores kunder i alle situationer – vi lever efter, at ”livet er for kort til korte relationer” – og det skal vores kunder kunne mærke
- Du kan kombinere forretningsmæssige behov og systemmæssig formåen ved hjælp af kreativitet og din tekniske viden – det skaber tryghed hos dine kunder og dine kollegaer
- Du har en solid teknisk værktøjskasse
- Du tager ejerskab for opgaver og ser muligheder. Det skal dine kunder og kollegaer kunne mærke – livet er nemlig for kort til ligegyldighed!
- Vi værner om vores kunder, vores virksomhed og hinanden i det daglige, så du skal være en holdspiller. ”Vi” betyder mere end ”mig og dig” i din dagligdag – og når du læser dét, så ved du godt, hvad det betyder.

C2IT – vi gør IT simpelt
Vi er C2IT A/S, og vi er et Microsoft og Power Applikations-hus. Kernen i vores arbejde er at levere IT-projekter til tiden, i aftalt kvalitet, til aftalt pris. Vi er kendte for vores smidighed og samarbejdsvilje og ikke mindst for vores solide kompetencer.
C2IT er også en del af en større familie: KOLLAB. Her er vi i alt mere end 150 medarbejdere fordelt på flere lokationer i Danmark.
INTERESSERET?
Lyder det som noget for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!
Du ansøger nemt og hurtigt ved at sende dit CV til job@kollab.dk – skriv i emnefeltet hvilket job du søger.
Og tag endelig fat i os, hvis du har spørgsmål.
Ansættelse
Fuldtid
Arbejdsområde
Business central
Power Platform
Så ræk ud efter os

