Stilling

senior ERP forretnings-konsulent – finans.

Brænder du for at lave løsninger i Microsoft Dynamics Business Central (BC) og bruge din baggrund og kompetencer inden for finans på løsninger, der skaber værdi for brugerne?

ERP FORRETNINGSKONSULENT – brug dinE kompetencer inden for finans og skab værdi for brugerne

Brænder du for at lave løsninger i Microsoft Dynamics Business Central (BC) og bruge din baggrund og kompetencer inden for finans på løsninger, der skaber værdi for brugerne? Er debitor, kreditor, moms og skat din hjemmebane, og salg, køb og lager blandt dine kernekompetencer? Og vil du være en del af et passioneret konsulenthus, hvor frihed, ansvar og fællesskab går hånd i hånd? Så er det dig, vi leder efter hos C2IT!

Om rollen

Du vil som Senior Konsulent i C2IT blive en vigtig del af et dynamisk team, som leverer forretningsunderstøttende løsninger til vores kunder. Du vil skulle supportere både faste og nye kunder inden for finansdelen af BC. I tæt samarbejde med dygtige kolleger, vil du medvirke til at analysere kundernes processer og finde de mest effektive løsninger. Du vil i C2IT få rig mulighed for at påvirke retningen i teamet.

VI tilbyder

  • Spændende opgaver: Du får mulighed for at arbejde med de løsninger, der gør en stor forskel for kunderne og dermed opbygge tætte relationer med kunder.
  • Kompetenceudvikling: C2IT tilbyder løbende faglig sparring med dygtige kolleger.
    Du vil deltage aktivt i analyse og optimering af forretningsprocesser inden for finansområdet, f.eks. via:
    – Automatisering af processer i henhold til kundens forretningsmæssige mål.
    – Gennemførelse af workshops.
    – Deltage i opsætning og implementeringer.
    – Træning af kundens medarbejdere og support til superbrugere.
    – Rådgivning og support til driftskunder.
  • Fleksibilitet og trivsel: Du får stor frihed i din daglige planlægning, og vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold med kantineordning, sundhedsforsikring og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Kort beslutningsvej: C2IT er kendt for smidighed og samarbejdsvilje, og du vil opleve en uformel omgangstone og stor faglig stolthed.
  • Indflydelse på opgaveløsning ift. valg af teknologi og metoder.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant finansiel eller økonomisk uddannelse med flere års erhvervserfaring som ERP-konsulent. Du befinder dig i dag i en seniorrolle og har haft lejlighed til at arbejde minimum 5-8 år som ERP-konsulent og stiftet et godt og dybt bekendtskab med Business Central. Dertil kommer gerne flere af følgende kompetencer:

  • God evne til at se sammenhænge og sætte dig ind i nye systemer.
  • Du arbejder selvstændigt og i stand til at tilrettelægge din egen hverdag.
  • Du motiveres af at skabe løsninger i samarbejde med andre.
  • Trives i en organisation med flad struktur og “frihed under ansvar”
  • Du er analytisk, lyttende og god til at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger.
  • Gode kommunikationsevner og flydende i dansk og engelsk.
  • Har lyst til at kaste dig ud i nye teknologier.

Arbejdssteder

Du vil blive tilknyttet C2IT ERP-team på lokationen i Aalborg. Vi har kontorer på tværs af landet og vægter samarbejde og sammenhold på tværs af teams højt, du vil derfor få kollegaer over hele Danmark og bliver tilknyttet et community af de dygtigste specialister.

C2IT – vi gør IT simpelt

Hos C2IT arbejder vi målrettet på at gøre komplekse IT-løsninger simple. Vi leverer projekter til tiden, i aftalt kvalitet og pris, og vores virksomhed er i kraftig vækst. Vi er en del af KOLLAB, hvor vi i alt er mere end 150 medarbejdere fordelt på flere lokationer i Danmark.

VIL DU VIDE MERE?

C2IT A/S har betroet rekrutteringsprocessen til KOLLAB. Er stillingen noget for dig eller har du spørgsmål, så kontakt:
Søs Syberg Verhoef, Sourcing Specialist, på ssv@kollab.dk eller telefon +45 25 55 59 03.

ANSØG HER >

Ansættelse

Fuldtid

Arbejdsområde

Business central

Lokation

Aalborg

Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg Øst

MICHAEL TOFT

søg uopfordret

Er du interesseret i at arbejde hos C2IT/KOLLAB, men ingen af de nuværende stillinger passer til din profil? Så send os en uopfordret ansøgning med dit CV til job@KOLLAB.dk

Det kan også være at du har nogle spørgsmål til os, som du ikke kan finde svar på her på siden? Så er du velkommen til at ringe eller skrive til Direktør Michael Toft han kan helt sikkert svare dig på det meste.

 

MICHAEL TOFT

MT@C2IT.DK +45 25 55 59 60