fbpx
Jesper Ungermann Christensen

Jesper er projektleder og systemkonsulent i vores outsourcing forretning, og det er ofte ham der styrer processen med hård hånd, når nye outsourcing kunder skal etableres hos os.

Han har tidligere været ansat i IT-afdelingen hos en større virksomhed og er derfor vant til at tænke brugerne og deres oplevelse først i alt, hvad han gør. Han har også været IT-konsulent i 4 år, og har derfor set en masse forskellige virksomheder, IT-miljøer og prøvet rigtig mange forskellige problemstillinger i praksis.

Jesper stiller benhårde krav til sig selv og drives af at se tingene lykkedes, uanset om han har arbejdet med en intern procesoptimering eller det er en kunde, der giver ros for en succesfuld løsning af opgaven. Det gør også, at Jesper altid higer efter ny viden og konstant forsøger at udvikle sig og optimere. Og så er Jesper bare en rigtig god kollega, som man altid kan regne med.

Privat bor Jesper i Rødekro sammen med kæresten Linette og hunden Tulle. Vi oplever ofte Jesper med et smil på, når det blæser kraftigt, for så benytter han enhver lejlighed til at windsurfe eller kitesurfe. Er det mere stille vejr, så finder han i stedet mountainbiken eller racercyklen frem og får nogle kilometer i benene.