Webinar: AI og IoT til optimering af værdikæde – 8. september

28. juli 2022

Få indblik i hvordan AI og IoT kan benyttes til at optimere din værdikæde

På dette webinar får du indblik i, hvordan moderne teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring og IoT (Internet of Things)  kan benyttes til at skabe en datadreven optimering af hele værdikæden i din forretning.

Mange virksomheder opsamler allerede en lang række data, som i dag primært bruges til at beskrive, hvordan verden SÅ ud, når man kigger tilbage. På dette webinar vil vi sætte fokus på, hvordan data kan benyttes til at kigge fremad og til at skabe løsninger til kunderne.

Online handel er nu en præmis, og virksomheder har ikke længere en konkurrencemæssig fordel ved at være tilgængelig online. For at differentiere sig i markedet drejer det sig nu om at optimere sin online handel. Optimering opstår ved at benytte den tilgængelige data i ens virksomhed og lade denne drive sin logistik. Mødet vil derfor fokusere på tre områder hvor data-dreven logistikoptimering spiller en stor rolle:

  • Målrettet kommunikation – Hvordan optimeres kommunikationen med kunderne?
  • Indkøb af varer – Hvordan sikres det, at virksomheden køber de rigtige ting, i den rigtige mængde, på det rigtige tidspunkt?
  • Lageroptimering – Hvor på lageret skal varerne placeres, og hvad er den optimale rute rundt på lageret, når varerne skal plukkes?

Teknologien for datadrevne virksomheder er efterhånden blevet moden. Anvendelsen af maskinlæring og IoT understøttes i dag af en mængde værktøjer. I dag kan man koncentrere sig om at skabe værdi med værktøjskassen i stedet for selve værktøjskassen.

På baggrund af en virksomhedscase eksemplificeres det hvordan moderne teknologi kan benyttes i en online forretning. Desuden vil Anette Schrøder Mikkelsen og Anders Kofod-Petersen fra IT Kartellet forklare, hvordan maskinlæring og IoT benyttes til optimering af logistik i hele værdikæden. I webinaret vil også indgå en paneldebat, hvor de tilstedeværende virksomheders anvendelser og udfordringer diskuteres.

Praktiske info:

Torsdag den 8. september 2022 kl. 09:00-10:30.

Webinaret afholdes af IT Kartellet, der også er en del af C2IT Group.

Oplægsholdere:

  • Anette Schrøder Mikkelsen, ADA Manager hos IT Kartellet. Anette Schrøder Mikkelsen har mere en 20 års erfaring med dataanalyse og heraf 10 års industrierfaring fra finans. 
  • Anders Kofod-Petersen, IoT Manager hos IT Kartellet. Anders er desuden professor på Norwegian University of Science and Technology (NTNU), involveret i en lang række AI og IoT startups og tidligere i Alexandra Instituttet.

Deltagelse er gratis.

 

Deltag i webinaret hvis du er nysgerrig på:

… hvordan moderne teknologier kan benyttes til at optimere din forretning
… hvordan kunstig intelligens, maskinlæring og IoT (Internet of Things) kan benyttes til at skabe en data-dreven optimering af hele værdikæden i din forretning
… hvordan data kan benyttes til at kigge fremad og til at skabe løsninger til kunderne. 

Vi glæder os til at inspirere dig!

Vil du vide mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte IT Kartellet:

 

Jeppe Dige Jespersen, IT Kartellet, RPA - Robotic Process Automation
Jeppe Dige Jespersen, IT Kartellet, RPA - Robotic Process Automation

Webinarserie: Digitalisering

Webinaret er en del af en webinarserie, som vi tilbyder sommer/efterår 2022. Webinarerne gennemføres dels af C2IT dels af IT Kartellet. Med webinarerne ønsker vi at inspirere dig til, hvordan du ved at automatisere forskellige processer i din virksomhed kan øge graden af digitalisering og optimere forretningen.