Webinar: Piwik – et alternativ til Google Analytics – 8. november

23. september 2022

Piwik – et alternativ til Google Analytics

Et GDPR compliant alternativt værktøj til webtracking og -analyse

På dette webinar får du indblik i værktøjet Piwik, der er et alternativ til nogle af de andre store webtracking og analyseværktøjer som f.eks. Google Analytics.

Ofte ønsker virksomheder at opsamle data på brugernes adfærd på deres hjemmeside. Det ønsker de for at optimere hjemmesiden og give brugerne den bedst mulige oplevelse. Virksomheder har behov for data for at kunne illustrere f.eks. udfordringer på hjemmesiden eller kritiske steder på hjemmesiden.

Når virksomheder indsamler data og hermed også webdata, så gælder det om at gøre det på en måde, som både opfylder GDPR og andre reguleringer, men også beskytter dem i forhold til deres kunder eller brugere.
På webinaret får du et indblik i de udfordringer, der er med nogle af de eksisterende værktøjer til webtracking og analyse, samt viden om hvilke alternativer der findes. Der er nemlig alternativer, som er lige så brugervenlige, og hvor nogle risici er mindsket.

Fokus for webinaret vil være:

  • Udfordringer med tracking- og analyseværktøjer: Hvilke  juridiske udfordringer er der med nogle af de store tracking-/analyseværktøjer?
  • Alternative tracking- og analyseværktøjer: Hvilke alternativer findes der, og hvordan adskiller de sig?
  • Praktisk gennemgang af Piwik case: Se praktiske eksempler på opsætning af Piwik Tag Management og opbygning af rapportering.

Praktiske info:

Tirsdag den 8. november 2022 kl. 09:00-10:00.

Webinaret afholdes af IT Kartellet, der også er en del af C2IT Group.

Deltagelse er gratis.

Oplægsholdere:

  • Anette Schrøder Mikkelsen, ADA Manager hos IT Kartellet. Anette Schrøder Mikkelsen har mere en 20 års erfaring med dataanalyse og heraf 10 års industrierfaring fra finans.
  • Anders Kofod-Petersen, IoT Manager hos IT Kartellet. Anders er desuden professor på Norwegian University of Science and Technology (NTNU), involveret i en lang række AI og IoT startups og tidligere i Alexandra Instituttet.
Piwik - et alternativ til Google Analytics

Vil du vide mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte IT Kartellet:

 

Jeppe Dige Jespersen, IT Kartellet, RPA - Robotic Process Automation
Jeppe Dige Jespersen, IT Kartellet, RPA - Robotic Process Automation

Webinarserie: Digitalisering

Vi holder løbende webinarer under overskriften Digitalisering. Webinarerne gennemføres dels af C2IT dels af IT Kartellet og andre samarbejdspartnere. Med webinarerne ønsker vi at inspirere dig til, hvordan du ved at automatisere forskellige processer i din virksomhed kan øge graden af digitalisering og optimere forretningen.