2023 bliver et data-år
Af Johannes Tange Jørgensen, CCO – Markedsdirektør
Når vi kigger tilbage på de ’ting’, der er blevet hevet ned fra digitaliseringshylderne i 2022 og sammenholder dem med den situation, verden befinder sig i nu, så er mit gæt, at mange forsat vil have et stort fokus på digitalisering her i disse krisetider. Digitalisering er grundlæggende at sætte strøm til processer, og det er der mange værdiskabende effekter ved. En af dem er dataopsamling, og netop dataopsamling er afgørende for, at vi kan agere og træffe beslutninger med udgangspunkt i realtime data.
Mange virksomheder har i øjeblikket øget fokus på omkostninger. De bliver dissekeret og forsøgt reduceret. Men mange glemmer desværre at medregne den tid, der bruges på manuelle og langsommelige arbejdsgange og processer som en omkostning.
Nogle virksomheder vil stadig søsætte store projekter som for eksempel ERP, da organisationen bedre kan finde tiden til det nu i krisetiden, hvor organisationen ikke væltes over ende af ordretilgangen. Men jeg tror, at langt de fleste vil holde igen med større investeringer og projekter, og derimod gå efter de lavthængende frugter, hvor der med garanti også er noget at hente for mange virksomheder.
For mange handler digitalisering om at optimere og effektivisere – altså at opnå en besparelse her og nu. Man glemmer let, at digitalisering også handler om at opnå indsigt og viden om sin forretning, sine kunder, leverandører, supply chain og meget andet – altså at opnå et langt bedre datagrundlag, der kan vise virksomhedens sundhedstilstand.
Jeg forventer især, at vi kommer til at se digitaliseringsprojekter inden for følgende områder i den kommende tid:
Økonomiafdelingen skriger på digitalisering
Der er ofte en del at hente i økonomiafdelingen med henblik på digitalisering. Her er mange repetitive opgaver; fakturaer der skal scannes og arkiveres, debitorer der skal overvåges, udeståender der skal indkræves og dokumenter, der skal godkendes. Der vil med meget stor sandsynlighed blive sat strøm til mange af disse arbejdsgange. Netop økonomiafdelingen er sædvanligvis ret god til at udarbejde diverse analyser og rapporter. Men er de også gode til at kigge indad og måle på, hvad deres tid bliver brugt til?
Logistik- og indkøbsafdelingen vil med garanti få en digital opdatering
Nogle virksomheder har købt stort ind for at undgå forsyningsproblemer – måske for stort. Stram styring og overvågning af forsyningskæden bliver derfor fremadrettet et overlevelsesparameter. Mange virksomheder vil ønske at sikre optimal udnyttelse af deres data for at sikre, at de kan undgå for store lagerbeholdninger uden pludselig at stå med leveringsproblemer.
Men er dataene til rådighed, så der kan følges op på varelagerets omsætningshastighed, gennemsnitlig lagertid, lagerservicegrad, leveringsoverholdelse (både ind- og udgående), ordreomkostninger, gennemløbstid, returvarer, lageromkostning, sikkerhedslager, svind, og meget andet? Og hvad med udveksling af data med leverandørerne? Alt sammen noget, der har indflydelse på virksomhedens varestamdata, og som vil optimere dens disponering.
Salgsafdelingen kommer også med på digitaliseringsbølgen
En del virksomheder vil i højere grad effektivisere udnyttelsen af deres salgsdata ved hjælp af digitalisering. Jeg forventer, at man hurtigt vil få øjnene op for de mange fordele, der ligger i de salgsdata, man får adgang til. Mange vil måske indgå aftaler om dataudveksling med deres kunder, for på den måde at få bedre kendskab til kundernes fremtidige behov og fjerne usikkerheden fra forecasting. Den større viden om kunderne vil blive starten på en positiv udvikling for virksomheden; den større viden vil give øget mulighed for at yde bedre service, hvilket igen kan føre til mersalg og som rosinen i pølseenden til større kundetilfredshed.
Grøn omstilling og digitalisering
Grøn omstilling er på alles læber, og grøn omstilling kræver data. Eller rettere det er ikke et krav,
men vi når lettest i mål, hvis vi ved, hvad vi gør. Mange har allerede fået øjnene op for smarte apps, der kan hjælpe med at spare på strømmen eller beregne den korteste rute. Som så mange andre tendenser er også denne startet blandt forbrugerne. Men hvis det virkelig skal nytte noget, skal erhvervslivet også med, og det er her, jeg håber og tror, at 2023 bliver året, hvor virksomhederne for alvor begynder at digitalisere sig til viden om deres klimaaftryk. Så de ved præcis, hvor de skal sætte ind for at opnå den største, hurtigste og måske økonomiske besparelse.
At viden er magt, er en gammel sandhed. Det er naturligvis heller ikke nogen nyhed, at viden og fakta giver et bedre beslutningsgrundlag. 2023 vil blive året, hvor vi i højere grad vil udnytte vores data ved hjælp af små og overskuelige digitale ændringer, der vil give overblik og gevinst for virksomhederne i form af ikke bare besparelser men også et faktabaseret beslutningsgrundlag.