Power-Kristian: Power Platformen vil tage fart de kommende år

10. juni 2024

Kristian Træholt Sørensen, C2IT, Microsoft Power Platform

Power-Kristian: Power Platformen vil tage fart de kommende år

Kristian er fast bestanddel af C2IT’s ekspertteam inden for Microsofts Power Platform. Han forudser en accelererende udvikling af platformen inden for de kommende år, og denne forudsigelse er understøttet af Microsofts investeringer og det stigende brug blandt danske virksomheder.

I takt med, at danske virksomheder digitaliseres og søger effektiviseringer i deres daglige processer, bliver værktøjer som Microsofts Power Platform stadig mere og mere relevant og udbredt.

Kristian har i flere år beskæftiget sig med Microsofts Power Platform, hvor han også har implementeret en lang række løsninger hos kunder. Som en uundværlig skikkelse i C2IT’s Power Platform-team, ser han kun væksten for Power Platformen gå én vej de kommende år:

”Jeg ser kun udviklingen kommer til at gå endnu hurtigere end den gør i dag. Microsoft har smidt mange ressourcer efter teknologien, og det virker da også til, at danske virksomheder er ivrige efter at komme i gang med det,” forklarer han.

Microsoft har altså investeret kraftigt i udviklingen af de forskellige komponenter inden for Power-universet, men spørger man Kristian, foreligger der også en lang række andre grunde til, at pilen peger i en fremtidig vækstretning.

 

Fordele, fremtid og muligheder i fokus

Kristian fremhæver Power Platformens store fordel i det sømløse samspil mellem Power-teknologier som Power Automate, Power Apps og Power BI, der let integreres med OneDrive, SharePoint, SQL og Excel:

”Power Automate bruges i Power Apps og det samme gør Power BI. OneDrive, SharePoint, SQL og Excel og mange andre forbindelser rigtig nemme at oprette, og samtidigt kører det også stabilt. Denne sammenhængskraft mellem komponenterne muliggør hurtige og effektive løsninger, som vores kunder værdsætter højt.”

Derfor har Kristian også et meget optimistisk syn på vegne af fremtiden for Power Platformen, og denne forklaring også underbygget af, hvordan komponenterne arbejder sammen med Office 365 og Azure-produkter, hvilket også muliggør komplekse løsninger som automatisering af ældre NAV-klienter.

For lad os lige blive hængende ved de ældre NAV-klienter. Kristian har nemlig et glimrende eksempel på sin tilgang til kreativ problemløsning hos en kunde, der varetog deres ordrebehandling i en ældre NAV-klient:

”NAV-klienten gav lidt udfordringer, da den ikke er opbygget, så det er nemt at fange bestemte elementer og datafelter. Men Power Platformen gjorde det faktisk muligt at være kreativ, så sådanne udfordringer rimelig nemt kan løses,” siger han videre.

Derudover kan Power Platformens elementer også integreres med Office 365-produkter som Word, Excel og PowerPoint samt med fil-opbevaringstjenester som OneDrive og SharePoint.

 

Skalerbarhed, sikkerhed og forretningsværdi

Kristian lægger stor vægt på skalerbarhed og vedligeholdelse i sine løsninger. For at lette udvidelser og fremtidige ændringer, sikrer han, at alt er defineret som variabler:

”Jeg forsøger så vidt muligt at holde alt til at være defineret som en variabel, så der ikke er informationer, fil-stier, værdier osv., der manuelt er defineret,” forklarer han.

Denne tilgang gør det lettere at tilpasse og udvide løsningerne over tid, så man ikke skal igennem store, ressourcekrævende re-implementeringer, der ikke er til gavn for nogle parter.

Ligesom skalerbarhed er et vigtigt parameter i Kristians tilgang til løsninger, spiller sikkerhed og data governance også en stor rolle:

”Power Platformen gør det muligt ret nemt at opsætte forskellige sikkerhedsgrupper og roller, så det er muligt at styre, hvilke brugere, der skal have adgang til bestemte data og funktioner,” forklarer han.

Ved at anvende disse sikkerhedsforanstaltninger kan han sikre, at data og funktioner kun er tilgængelige for autoriserede brugere, hvilket beskytter følsomme oplysninger og opretholder integriteten af systemerne.

Pludselig kommer han i tanke om en meget specifik kunde.

Her hjalp han nemlig med at opnå betydelige forretningsfordele gennem brug af Power Platformen. Kunden ønskede at automatisere deres ordrebehandling for at frigøre medarbejderressourcer til mere værdiskabende opgaver:

”De ønskede en robot, der kunne automatisere denne proces. Automatiseringen skabte markante effektiviseringer og øget medarbejdertilfredshed. Gennem implementering af løsningen opnåede kunden større effektivitet, der gav dem mere tid til strategiske initiativer, hvilket var med til at fremme deres overordnede digitale transformation,” fortæller han med et selvtilfreds smil på læben.

For at have kunden i fokus er også et område, den skarpe Power-konsulent har for øje. Ja, han prioriterer faktisk at lade dem danne deres egne erfaringer fra dag 1.

 

Brugerinvolvering fra start

For Kristian handler det heller ikke bare om, at en implementering skal afleveres succesfuldt: han vil også involvere kundens brugere fra første startfløjt, så de hurtigt kan danne sig deres egne hands-on-erfaringer.

Derfor er han dedikeret omkring at sikre, at brugere forstår og engagerer sig med de løsninger, han udvikler. Han foretrækker at træne brugere gennem praktisk cases, der gør læringen relevant og anvendelig:

”Jeg lærer selv bedst ved at løse aktuelle cases, og det er også dette, jeg forsøger at gøre, når brugere skal oplæres i Power Platformen,” uddyber han.

Ved at dykke ned i konkrete problemstillinger skaber Kristian en dynamisk og interaktiv læringsoplevelse, der hjælper brugerne med at anvende teknologien effektivt i deres daglige arbejde.

For at sikre høj brugeradoption og engagement involverer Kristian alle interessenter i overleveringen af nye løsninger:

“Jeg forsøger så vidt muligt at få alle interessenter med i overleveringen, så alle har en forståelse af, hvad løsningen kan og ikke kan,” siger han afslutningsvis.

Ved at inkludere alle parter fra starten skaber han en følelse af ejerskab og forståelse, der motiverer brugerne til at tage den nye teknologi til sig. Denne tilgang fremmer ikke kun accept, men også begejstring for de nye muligheder, Power Platformen bringer.

 

Hop ombord på det fremadstormende Power-tog

Noget tyder på, at Microsoft de kommende år har tænkt sig at satse ekstraordinært på deres ”effektiviseringsplatform”, der altså også er en Microsoft-holdspiller i forhold til at spille de øvrige produkter fra techgiganten gode.

Kristians fokus på skalerbarhed, sikkerhed og brugerinvolvering sikrer løsninger, der er både fleksible og sikre. Hans tilgang med at oplære brugere gennem praktiske cases og involvere alle interessenter fra starten, skaber høj brugeradoption og engagement.

Udover at have stor indsigt i Microsofts Power Platform, så er Kristian også en venlig fyr.

Så ønsker du at lære mere om, hvordan Power Platformen kan optimere din virksomheds processer og drive digital transformation?

Kontakt Kristian for at få indsigt i de mange muligheder.

Vil du vide mere?

Kristian Træholt Sørensen