Fejlhåndtering i det digitale univers – en guide til at optimere dine RPA-løsninger

​Fejlhåndtering i det digitale univers: Fra borebiller til data – En guide til at optimere dine RPA-løsninger

Af Jesper Stephansen, Senior Consultant

Hvordan forklarer man bedst muligt opgaven at fejlhåndtere sine RPA-løsninger?

Jeg tænker, at vi dykker en tur ned i en verden af RPA (digitale assistenter) og skadedyrshåndtering. Tro det eller ej, men de to har faktisk mere til fælles, end du måske tror!

Fejlhåndtering handler om, hvad vi gør, når tingene ikke går som planlagt. Og hey: det er virkelig smart at tænke over lige præcis dét element, når det kommer til vores digitale assistenter. Det gør nemlig både nutiden og fremtiden mere overskuelig, da det både gør de digitale assistenter skarpere og mere pålidelige.

Men før vi går videre, vil jeg endnu engang kort fortælle dig, hvad digitale assistenter egentlig er. Det er som at have en virtuel kollega, der følger dine instrukser, klikker på tastaturet, flytter filer og meget mere – præcis som du selv ville gøre det.

Sådan frigør vi tid, fra de kedelige og over til de sjovere opgaver!

Men nu til historien om skadedyrene – bare rolig: dette er ikke en skrækkampagne!

”Jeg har fået skadedyr igen!”

Lad mig gå direkte til sagens kerne: at have et hus fra 60’erne er som at have en skattekiste fuld af overraskelser! Haven er en ægte perle, vild og frodig på den mest charmerende måde. Det er den slags, du ikke bare kan skabe med et trylleslag – det tager tid og koster kærlighed.

Men alle kærlighedshistorier har også sine bump på vejen – med huskøbet fulgte der nemlig også nogle mindre hyggelige følgesvende. Her taler jeg om skadedyr – jøsses, hvor har jeg haft mit at slås med. Kigger vi på antallet af ejendommens ubudne gæster, så har jeg haft besøg af 2 hvepseboer, 6 mus (i første udkast af denne artikel stod der faktisk 5 mus, men så var der altså bid igen i mandags), og én gang borebiller.

Det er sidstnævnte, som vi nu skal se på: borebillerne.

Prøv at kig på billedet til denne artikel. Det er de bjælker, der holder mit carport-tag oppe. Og lad mig bare sige det ligeud – de ser ikke ud som de skal. De er fyldt med små huller, som om de er blevet angrebet af en boremaskine! Og meget nærliggende til den kommentar, kan skurken bag ikke komme bag på nogen: borebillerne.

Borebiller – små skadedyr, som gnasker sig igennem træet, indefra og udad. Det er en trussel mod stabiliteten af min carport, der bliver svækket for hver bid, de tager. Og det sidste, jeg ønsker, er at se hele konstruktionen kollapse. Det kan jeg af gode grunde ikke bare lade stå til, så vi må handle hurtigt og effektivt.

Lad os starte lidt utraditionelt her, hvor jeg fortæller dig, hvad man absolut IKKE skal gøre. Og ja, det er faktisk sådan, jeg selv begyndte.

Jeg modtager et råd om at smøre træet ind i petroleum, for det skulle angiveligt få borebillerne til at forsvinde som dug for solen. Men det virkede til, at borebillerne ikke var informeret om den plan, for de fortsatte med at lave deres små huller og gange i bjælkerne.

Hvad var næste skridt? Jo, jeg ringer selvfølgelig til min skadedyrsbekæmper, en sand ekspert på området. Han forklarer mig, at den eneste måde at slippe af med de irriterende borebiller er ved at sprøjte carporten med en kraftig omgang gift. Giften trænger ind i træet og fanger alle skadedyrene. Han garanterer endda, at jeg ikke vil se skyggen af dem de kommende 10 år.

Fantastisk, ikke?

Der var bare lige glemt en mindre, men meget vigtig detalje: Jeg havde allerede smurt bjælkerne ind i petroleum, så de var mættede. Giften kunne derfor ikke trænge igennem.

Om jeg følte mig dum?

Men heldigvis har min skadedyrsbekæmper masser af erfaring og har altid en plan-B i ærmet. Denne gang tog han en kanyle og sprøjtede forsigtigt gift ind i hver eneste lille borebillehul. En tålmodig og vedholdende fyr – det må man sige!

Desværre kunne han ikke give mig nogen garanti denne gang. Træet var allerede mættet, så det var op til tiden at vise, om det ville virke. Men siden han smuttede ud ad døren for sidste gang, har jeg ikke set skyggen af en borebille.

Lad det være en lærestreg – nogle gange er det vigtigt bare at gøre et eller andet, men andre gange er det mindst lige så vigtigt at gøre det rigtige i første hug.

Fejlhåndtering i det digitale univers: Borebiller i vores data

Hvordan håndterer vi vores digitale assistenter, når borebillerne er godt i gang med at bore i vores data?

Det lyder mærkeligt, ikke? Men hold fast, jeg skal nok forklare det hele og binde det sammen.

Jeg perspektiverer det på den måde, at borebiller ikke bør være i mine bjælker; de betragtes i dette tilfælde som fejl. Jeg ønsker at håndtere borebillerne hurtigst muligt, og det samme gælder for eventuelle fejl i forhold til digitale assistenter. Deraf begrebet fejlhåndtering.

Fejlhåndtering handler om, hvad og hvordan den digitale assistent skal handle, hvis der sker noget uventet. Hvis en digital assistent ikke ved, hvad den skal gøre, stopper den nemlig bare sit arbejde og så får vi ikke meget gavn af automatiseringen.

Lad mig illustrere det med et eksempel:

Forestil dig, at vi har en digital assistent, som hjælper os når en ny medarbejder ansættes. Den sørger for at oprette dem i alle systemer, bestille IT-udstyr og telefoner, give dem adgang til fællesdrev, oprette dem i vores lønsystem og alt det der jazz. Det er som at have en super god carport, der beskytter vores biler fra vind og vejr – vores digitale assistent gør sit arbejde, og vi elsker den for det.

I eksemplet her har vi været så heldige at få fem nye medarbejdere, og de skal selvfølgelig alle sammen oprettes automatisk. Men for at vores assistent kan gøre det, har den brug for nogle oplysninger.

Se dem herunder:

Det springer hurtigt i øjnene for os, at der mangler et kontonummer på linje 4 – det er som om, at borebiller har sneget sig ind i vores data!

Forestil dig: Den digitale assistent starter godt, automatisk opretter den de første tre nye medarbejdere, bestiller udstyr og telefoner til dem. Men lige da den når til den fjerde, stopper den pludselig op og siger: “Ups, jeg mangler noget. Jeg kan ikke fortsætte.” Det betyder også, at den aldrig når til den femte medarbejder på listen, og hvis der var flere, ville de også blive forsømt og overset.

For at undgå dette lærer vi vores digitale assistent, hvordan den skal håndtere fejl – det er fejlhåndtering i en nøddeskal. Ligesom når borebiller angriber vores træ, er det vigtigt at gøre det rigtige første gang. I vores tilfælde betyder det at ringe til en ekspert. I tilfældet med borebillerne var eksperten skadedyrsmanden. I tilfældet med digitale assistenter ved jeg selv en ting eller to.

Vi kan håndtere denne udfordring på to måder (og ingen af dem er at smøre den digitale assistent ind i petroleum).

Datavalidering

Første metode er ”datavalidering”. Her sikrer vi os, at vores data er på plads, før vi går i gang. Praktisk set betyder det, at vi indbygger et stykke kode i starten af vores assistent, som tjekker alle data imod vores krav. For eksempel ser vi efter, om kontonummeret består af tal.

Hvis en række ikke lever op til vores standarder, bliver den skilt ud og sendt til manuel behandling hos en kollega. Og alt dette sker, før vi overhovedet begynder at køre vores automatisering – før vi bestiller varer eller opretter brugere. På den måde undgår vi, at vores robot løber ind i fejl på grund af dårlige data, simpelthen ved at sortere problemet fra, før vi når at konfrontere det.

Løbende håndtering

Den anden løsning er at håndtere fejl løbende igennem processen.
Vi lader vores digitale assistent køre linjerne igennem, og når den når til noget mangelfuldt, springer vi det over.
I vores eksempel på linje 4 kan automatiseringen sagtens bestille IT-udstyr, telefon og oprette brugere, men når vi kommer til lønsystemet, vil den løbe ind i et problem, fordi vi mangler et kontonummer.

Løbende fejlhåndtering udfører vi ved at opdele vores kode i dele; én del, som bestiller it-udstyr, én som står for brugeroprettelse, én til at oprette i vores lønsystem osv.
Når vi gør det på denne måde, kan vi indbygge en fejlhåndtering, som blot springer over den del, der giver den digitale assistent udfordringer. Vi lærer den simpelthen, at hvis den har problemer med noget, skal den skrive det til en menneskelig kollega, og derefter fortsætter den digitale assistent til næste punkt.

Således får vi stadig udført langt størstedelen af arbejdsopgaven og springer kun over lige præcis den del, der giver udfordringer. Det har ydermere den fordel, at hvis vi skulle få udfordringer med noget andet end kvaliteten af vores data, kan assistenten også håndtere dette.
Det kan være, at lønsystemet er midlertidigt nede, når vi forsøger at oprette den nye medarbejder, så kan vores digitale assistent fint fortsætte, da den blot er instrueret i at springe over det, den ikke kan.

2-i-1-løsningen

I virkeligheden er den bedste løsning nok en kombination af begge overstående og man kan spørge, om man ikke bare bør bygge begge ting ind i alle sine digitale assistenter.

Teknisk set, jo; tidsmæssigt kan det dog være en anden sag, så det er en konkret vurdering, som bør foretages ved hver digital assistent.

Det var, hvad jeg havde at dele i dag og det er ikke for tidligt at begynde at glæde sig til næste artikel.

Den bliver faktisk helt uden perspektiveringer og kommer til at handle om, hvad Microsofts bud på RPA og automatisering kan hjælpe dig med:
Power Automate og Power Automate Desktop.

Er du gået glip af mine tidligere artikler om RPA er? Så finder du dem her:

• Hvad er ligheden mellem en bilvask og RPA? 
• Opnå spirende succes: Hvordan planter man et innovativt blommetræ? – en guide til at komme i gang med RPA-teknologi
• RPA-Magi: Opbyg dit unikke raftehegn med højteknologisk elegance
• Mahognitræ & RPA-teknologi: Effektiv vedligeholdelse er nøglen til et flot resultat