Nytårshilsen 2018

3. januar 2018

See to it = at tage ansvar!

C2IT_tag_ansvarOvenpå år 2017 med missilaffyringer, ledelse gennem twitter, ledelse helt uden ledelse og mennesker, der bliver stillet til ansvar for deres historiske handlinger med et hashtag, står det tydeligt, at det med ”at tage ansvar” er blevet endnu mere aktuelt. It og teknologi er blevet centrale elementer i vores liv som redskaber til at skabe vækst, underholdning, fremskridt, kommunikation, effektivitet, samarbejde og masser af andre nye muligheder. Ansvaret er derimod sværere at sætte strøm til.

Det er jo netop, når det bliver svært, at der er brug for, at nogen tager ansvar. Ansvar for familien, kunder, medarbejdere, opgaver/projekter, dem der har det svært og for omgivelserne omkring dig.
Det fixes ikke med et tweet!

Vi har i 2017 taget ansvaret for it hos mange nye kunder…. og går med glæde og optimisme ind i 2018, hvor vi rigtig gerne tager endnu mere ansvar.


C2IT i 2018

Lidt nyt fra C2IT her i overgangen fra 17 → 18

Vores freelance konsulentforretning bliver til People-IT pr. 1. januar 2018
Til nogle af Danmarks største virksomheder har vi i nu i næsten 15 år leveret it-kompetence i form af freelancekonsulenter. Denne forretning får nu sit eget navn: People-IT. Besætningen er den samme, og med Benthe Andersen ved roret er vi trygge ved at både kundetilfredshed, kvalitet og vækstrater opretholdes i det nye setup. Vi tager gerne ansvar for at finde de rigtige IT-mennesker til dine projekter.

C2IT vokser videre ved at gøre IT simpelt
Det er fortsat vores ambition at vokse ved at gøre komplicerede tekniske muligheder til simple it-løsninger. Vi har valgt at basere disse løsninger på den komplette Microsoft platform. Dette for at sikre optimal udnyttelse af de synergier og muligheder, som en sammenhængende platform giver vores kunder. Vi tager gerne ansvar for din IT-løsning!

Vækst i Danmarks to "hovedstæder" giver nærhed
Vi kan med glæde konstatere, at vores to nyetablerede lokationer i København og Aarhus er dem, der vokser mest. Det betyder, at vi udover mulighederne for at tiltrække flere medarbejdere, også kommer tættere på vores kunder. Planen er, at vi får pladsproblemer begge steder i 2018;-) For den samlede virksomhed er målet en fordobling hvert 2.-3. år. Det er der stadig masser af plads til i Danmark, men vi kigger også på muligheder for at følge med vores kunder uden for landets grænser.

Tak fordi I lod os hjælpe med it og ansvaret hos jer i 2017.
Godt nytår!


Mange nytårshilsner

C2IT 

Carsten Sixhøi, CEO

 

Top 5 - Hotte emner ifølge vores kunder, når de kigger ind i det nye år:

  1. EU's Persondataforordning (GDPR) – konsekvenser og handlinger
  2. Modernisering, opgradering og udvikling af kernesystemer – rigtig mange på Microsoft Dynamics NAV
  3. Fokus på kerneforretningen og nedbringelse af intern kompleksitet via outsourcing – mange starter med it-driften
  4. Datadrevne beslutningsstøtte- og ledelsesinformationssystemer – mange af dem i skyen
  5. Systemintegration, -udvikling og Internet of Things (IoT) – få eksisterende systemer, produkter og forretning til at hænge bedre sammen.

 

Del artiklen på
Det er ikke sikkert du kender os, men du kender helt sikkert vores kunder...

;